Mandag den 26. juli

I dag var det tid til at tjekke ud af ”luksus” hotellet New Palm Hostel. Dagens hurtige check in bød på et flertal af folk, der glædede sig til at komme ”hjem” eller tilbage til Bethlehem, og nogle få, der ville komme til at savne Jerusalem og de venlige og gæstfrie israelere, vi har mødt. Alle var enige om, at de glædede sig til dagens program, som bød på to spændende oplevelser og en meget rørende en.

Vi mødte Micha, som er co-founder af Breaking the Silence. En gruppe, der er oprettet af israelere, der var med under den 2. intifada, hvor de fortæller om deres oplevelser i militæret og hvilke opgaver en israelsk soldat bliver stillet for. Han fik meget opmærksomhed omkring oprettelsen af denne organisation og flyttede derfor til Australien i fire år for at få lidt fred. Han troede aldrig, han ville komme tilbage til Israel igen. Det kom han dog alligevel og efter det, fik han øjnene op for græsrodsorganisationer, som kæmpede for freden i Israel og Palæstina. Det er i dag det han beskæftiger sig med.

I går blev Micha løsladt fra fængslet, beskyldt for at have angrebet israelske soldater til en fredelig demonstration i Hebron tidligere på ugen. Så han må ikke komme til Hebron de næste hundrede dage. Micha fortalte flere rørende historier om hans tid i militæret, og for mange var det dagen i dag, hvor man fik en bedre forståelse for israelerne, deres mentalitet og handlinger.

Micha førte os hen til en palæstinensisk familie, boende i Østjerusalem, som vi snakkede med. De var blevet smidt ud af deres hjem, 37 familiemedlemmer, i august 2009. I stedet var en jødisk familie flyttet ind. Hver dag samledes familien foran ”deres” hus, hvor de holder til hele dagen. Om aftenen tager de hen til nogle venner og overnatter, for et hjem har de ikke længere selv. Det var meget rørende, at se en familie sidde uden for et hus, som egentligt er deres hjem, overhængt med det israelske flag, uden at de kan gøre noget.

Efter to rørende oplevelser tog vi videre til Hotel Jerusalem, hvor vi snakkede med den danske journalist, Allan Sørensen, der skriver for Kristeligt Dagblad. Han har boet i Israel og Palæstina siden 1996, hvor han kom for at læse. Han blev siden hen taget under vingerne af Steffen Jensen, kendt fra tv2. Han skriver ca. 20 artikler for KD om måneden, og ud over det har han lavet dokumentarfilm og deltager også i DR Udland.

Allan Sørensen fortalte om, hvordan det er at være journalist hernede, og om hvilke historier, der er vigtige at få frem. Alle sugede informationer til sig, og der faldt da også et par røverhistorier eller to, som man ikke kunne have fået andre steder. Vi snakkede om etik, og hvordan det kan være svært at skelne imellem at være journalist på arbejde eller et menneske i situationer, hvor personer er fysisk sårede. Vi rundede også nogle politiske emner og håbede lidt på han havde svaret til løsningen på konflikten. Desværre.

På turen ”hjem” i bussen snakkede vi om, hvad vi har lært af israelerne, som vi vil tage med tilbage til palæstinenserne. Mange af os har lært en masse af at være på den israelske side og har fået en bedre forståelse for begge sider og også for konflikten, og hvorfor den stadig eksisterer. Selv om vi kun havde fire dage i Jerusalem, hvilket slet ikke er nok, er der helt sikkert mange brikker, der er faldet på plads i puslespillet. Men det var nu også dejligt at komme tilbage til ICB, en god seng og de rare palæstinensere.